Sundhedsadministrativ medarbejder til Sengeafsnit, Afdelingen for Led- og knoglekirurgi, Sjællands Universitetshospital Køge
职位描述
Vi søger nye kolleger til den sundhedsadministrative understøttelse af vores ortopædkirurgiske sengeafsnit på Sjællands Universitetshospital.
Trives du med at skabe overblik, yde god service og få hverdagens mange opgaver til at hænge sammen? Har du lyst til at arbejde i en hospitalsafdeling, hvor din indsats har betydning for både patienter, pårørende og kolleger?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere, som har lyst til at blive en del af den daglige drift på vores sengeafsnit – og samtidig være med til at udvikle et nyt sundhedsadministrativt team.
Vi lægger vægt på dine kompetencer, din tilgang til opgaverne og din lyst til at lære.
En vigtig funktion i den daglige drift
Som sundhedsadministrativ medarbejder på vores sengeafsnit får du en central rolle i at sikre, at de mange praktiske og administrative opgaver omkring patientforløbene bliver løst.
Du vil have en alsidig arbejdsdag med både faste rutiner og opgaver, der kræver fleksibilitet og evnen til at prioritere. Du kommer til at samarbejde tæt med læger, sygeplejersker og sundhedsadministrative kolleger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Telefonbetjening og håndtering af henvendelser fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Sundhedsadministrative opgaver i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser
Klargøring og koordinering af planlagte indlæggelser og operationsprogrammer
Bestilling af patienttransport og øvrige koordinerende opgaver
Arbejde i Sundhedsplatformen, herunder afsendelse af epikriser
Forskellige praktiske og administrative opgaver, som understøtter den daglige drift
Opgaverne kræver, at du arbejder struktureret, har blik for detaljerne og samtidig trives med at være en del af en afdeling, hvor der er mange forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
Vi er på vej mod et nyt sundhedsadministrativt fællesskab
Vi står foran en spændende udvikling af den sundhedsadministrative understøttelse af vores sengeafsnit.
I dag er sekretærfunktionerne placeret på de enkelte sengeafsnit, men inden for det kommende år samler vi funktionerne i ét fælles sekretariat, når vores to sengeafsnit kommer til at ligge side om side.
Det giver os mulighed for at skabe et tættere fagligt fællesskab, styrke samarbejdet og udvikle vores arbejdsgange på tværs af sengeafsnittene.
Vi ønsker at skabe et team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for opgaverne.
Du kommer til at arbejde sammen med en erfaren lægesekretær og andre sundhedsadministrative kolleger, og du får mulighed for at bidrage til udviklingen af det kommende fælles sekretariat.
Vi ser det som en mulighed for at skabe en mere sammenhængende og fleksibel opgaveløsning – og vi vil gerne have nye kolleger med i den udvikling.
Hvem er du?
Din faglige baggrund kan være kontorassistent, sundhedsservicesekretær, lægesekretær eller SAK. Du kan have erfaring fra administration, service, koordinering eller andre områder, hvor struktur, ansvarlighed og samarbejde er en vigtig del af hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
Er serviceminded og kommunikerer venligt og professionelt med både patienter, pårørende og kolleger
Arbejder struktureret og har sans for detaljer
Trives med faste rutiner, men også kan omstille dig, når dagens opgaver ændrer sig
Er fortrolig med IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og er mødestabil
Bidrager positivt til samarbejdet og det kollegiale fællesskab
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af Afdelingen for led- og knoglekirurgi, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ansvarlighed og en god omgangstone.
Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du bliver godt klædt på til dine opgaver.
Et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til gode og sammenhængende patientforløb
En varieret arbejdsdag med selvstændige opgaver og tæt samarbejde med forskellige faggrupper
Grundig introduktion og oplæring
Erfarne og hjælpsomme kolleger
Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af vores kommende fælles sundhedsadministrative team
Et arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde, trivsel og gensidig hjælpsomhed
Vi er åbne for at drøfte det ugentlige timetal og vil gerne finde en løsning, der tilgodeser både dine ønsker og afdelingens behov.
Har vi vakt din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om afdelingen og vores kommende team, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Lene Bidstrup, tlf. 25603480 eller på mail lbd@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: 27. november 2026
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
公司 · Company
—
⚑ 岗位信息收录自公开招聘页(公开招聘平台),以雇主官网为准