岗位大厅/Other/Gør en forskel for børn med særlige behov – Pædagog søges til C-sporet på Skovlyskolen

Rudersdal Kommune · 19天前 · 来源 公开招聘平台

Gør en forskel for børn med særlige behov – Pædagog søges til C-sporet på Skovlyskolen

2840 Holte办公方式未标注
全职Other
薪资未披露

🛡 岗位真实性核验

Ghost Job 检测

🛡 申请链接 核验有效

信号由后台自动核验生成,仅供参考;判断权在你。设计案:GHOST-JOB-P1

💼

职位描述

Om jobbet
Vi søger en engageret pædagog til vores yngste elevgruppe i C-sporet på Skovlyskolen.
C-sporet er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for børn og unge fra 0. til 9. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder som den primære udfordring. For nogle elever indgår de kognitive vanskeligheder i kombination med andre udfordringer, og fælles for målgruppen er behovet for en specialpædagogisk tilgang, tydelig struktur og stærke relationer. Klasserne er små, og der er altid flere voksne omkring eleverne.
Stillingen indebærer opgaver i både skole- og fritidsdelen. Ud over det daglige arbejde med eleverne vil du have ansvar for dokumentation, forældresamarbejde og kontaktbarnsfunktion i tæt samarbejde med teamets lærere og pædagoger.
Din profil
Vi søger en uddannet pædagog, gerne med erfaring fra specialområdet eller lyst til at udvikle sig inden for det specialpædagogiske felt. Du er fagligt velfunderet, struktureret og reflekteret i din praksis. Samtidig er du tålmodig, nærværende og optaget af at skabe gode udviklings- og læringsmuligheder for alle børn. Du trives i samarbejdet med kolleger og forældre, har stærke relationskompetencer og bidrager aktivt til skolens fællesskab. I samarbejde med dine kolleger formår du at skabe meningsfulde læringsmiljøer med tydelige strukturer og forudsigelighed, hvor eleverne oplever tryghed, deltagelsesmuligheder og succes. Vigtigst af alt møder du børnene med et positivt børnesyn, godt humør og en grundlæggende tro på, at alle børn kan udvikle sig og lykkes.
Derfor skal du vælge os
På C-sporet på Skovlyskolen bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor lærere og pædagoger løfter opgaven sammen og anvender hinandens fagligheder aktivt. Skolen er nyrenoveret og ligger i naturskønne omgivelser tæt på Rude Skov og Oksemosen. Vi har moderne læringsmiljøer, nye udearealer og gode muligheder for at tænke bevægelse, læring og trivsel sammen. På tværs af almenområdet og C- og E-spor samarbejder vi om at skabe de bedst mulige rammer for elevernes udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og med fast ansættelse. Arbejdstiden ligger både i skoledelen og fritidsdelen. Tiltrædelse efter aftale, dog senest 1. januar 2027.
Samtaler afholdes i uge 48.
Om os
Skovlyskolen er en tosporet folkeskole med både C- og E-spor. C- og E-sporene har cirka 120 elever fra 0. til 10. klasse. Fælles for vores elever er, at de har behov for vidtgående specialundervisning og en specialpædagogisk tilgang. Vores arbejde bygger på stærke relationer, tydelig struktur, faglig ambition og et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle børn og unge kan udvikle sig, opleve mestring og få tillid til egne muligheder. Derfor prioriterer vi høj faglighed, professionelt samarbejde og et vedvarende fokus på elevernes ressourcer, trivsel og selvværd.
Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen til et fagligt stærkt fællesskab med høje ambitioner på elevernes vegne.

🈯 翻译这份 JD · 红灯 0 / 黄灯 0 / 绿灯 0点开 ▾
没扫到常见信号词。这份 JD 直白得不常见——面试里照常确认节奏、汇报线和薪酬范围就好。
没扫到常见信号词——这份 JD 直白得不常见。照常确认节奏、汇报线和薪酬范围。
词典只标"常见信号",不对公司下结论——红灯 = 面试里该当面确认的问题。想自己翻别的 JD:JD 翻译器 →
🏢

公司 · Company

Rudersdal Kommune

—

2840 Holte来源:公开招聘平台

⚑ 岗位信息收录自公开招聘页(公开招聘平台),以雇主官网为准