岗位大厅/Other/VI SØGER UNDERVISERE TIL HÅNDVÆRK OG GAMLE HÅNDVÆRKSTRADITIONER

Foreningen Nordsjællands Aftenskole · 21天前 · 来源 公开招聘平台

VI SØGER UNDERVISERE TIL HÅNDVÆRK OG GAMLE HÅNDVÆRKSTRADITIONER

Mågevej 4, 2970 Hørsholm办公方式未标注
全职Other
薪资未披露

🛡 岗位真实性核验

Ghost Job 检测

🛡 申请链接 核验有效

信号由后台自动核验生成,仅供参考;判断权在你。设计案:GHOST-JOB-P1

💼

职位描述

Har du et godt håndværk i hænderne – og lyst til at give din viden videre?
Hos Nordsjællands Aftenskole har vi en særlig interesse for de gamle håndværk og de traditioner, teknikker og færdigheder, der er blevet videregivet gennem generationer.
I en tid, hvor meget bliver produceret hurtigt og industrielt, er der noget helt særligt ved at arbejde med hænderne, fordybe sig i et materiale og opleve glæden ved selv at skabe noget.
Vi ønsker derfor at udvide vores kursustilbud inden for både traditionelle og nutidige håndværk og søger engagerede undervisere, der har lyst til at dele deres kunnen med andre.
Måske mestrer du et gammelt håndværk, som fortjener at blive ført videre?
Hvilke håndværk søger vi undervisere til?
Vi er særligt interesserede i undervisere inden for traditionelle håndværk, som kan udføres med forholdsvis enkle redskaber og uden behov for større specialiserede værksteder.
Det kan eksempelvis være:
Træ og naturmaterialer
Træsnitning

Kurvefletning og pileflet

Fremstilling af mindre brugsgenstande i træ

Traditionel rebslagning og knobbinding

Tekstil og gamle håndarbejdstraditioner
Broderi og traditionelle danske broderiteknikker

Spinding af garn og arbejde med uld

Filtning og traditionelle filteteknikker

Traditionel syning

Læderarbejde og fremstilling af mindre læderprodukter

Papirhåndværk og andre traditioner
Bogbinding og traditionelle bogbinderteknikker

Papirhåndværk og papirklip

Papirmarmorering og andre dekorative papirteknikker

Fremstilling af traditionel dansk julepynt

Andre gamle håndværk og sæsonbestemte håndværkstraditioner

Og listen er bestemt ikke udtømmende!
Måske arbejder du med et særligt håndværk, som kun få mennesker kender til i dag. Eller måske har du en spændende idé til et kursus, hvor gamle teknikker får nyt liv.
Vi vil meget gerne høre fra dig – også selvom dit håndværk ikke står på listen.
Da vores undervisning primært foregår i almindelige undervisningslokaler og sløjdlokaler, søger vi især håndværk, der kan gennemføres med enkelt håndværktøj og uden større specialiserede værkstedsfaciliteter.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med et håndværk og lyst til at dele din viden med andre.
Måske er du uddannet håndværker, kunsthåndværker eller faglært inden for et traditionelt fag. Men du kan også være selvlært og have opbygget en stor viden og erfaring gennem mange års praktisk arbejde.
Du behøver ikke have en formel håndværksuddannelse for at komme i betragtning.
Det vigtigste for os er, at du:
Har gode faglige færdigheder og brænder for dit håndværk.

Har lyst til at lære fra dig og dele din erfaring.

Kan skabe en hyggelig, tryg og inspirerende atmosfære.

Har tålmodighed og blik for deltagernes forskellige forudsætninger.

Har lyst til at være med til at bevare og videreføre værdifulde håndværkstraditioner.

Du behøver heller ikke nødvendigvis have undervisningserfaring. Har du håndværket i hænderne og lysten til at formidle det, vil vi meget gerne tage en snak med dig om mulighederne.
Hvad kan vi tilbyde?
Nordsjællands Aftenskole er en aftenskole i udvikling, og vi lægger stor vægt på samarbejdet med vores undervisere.
Vi tilbyder blandt andet:
Mulighed for at udvikle og tilrettelægge dine egne kurser.

Stor indflydelse på undervisningens indhold og form.

Mulighed for både korte workshops, weekendkurser og længere undervisningsforløb.

Undervisning i Rudersdal, Hørsholm og Furesø kommuner.

Hjælp til kursusbeskrivelser, markedsføring, tilmeldinger og praktisk planlægning.

Et inspirerende undervisningsmiljø med plads til nye ideer.

Vi er særligt interesserede i weekendworkshops, hvor deltagerne får mulighed for at fordybe sig i et håndværk og prøve kræfter med teknikker, de måske aldrig tidligere har arbejdet med.
Løn og ansættelse
Du bliver ansat som timelønnet underviser efter de gældende regler for undervisning under folkeoplysningsloven.
Lønnen udgør pr. 1. august 2026:
330,74 kr. pr. undervisningslektion på 45 minutter.
Hertil kommer 12,5 % feriepenge, hvilket samlet svarer til cirka 372,08 kr. pr. lektion inklusive feriepenge .
Lønnen omfatter også forberedelse og øvrige opgaver i forbindelse med undervisningen.
Undervisningens omfang, tidspunkt og placering aftales individuelt. Eventuelle udgifter til materialer og særligt udstyr aftales i forbindelse med planlægningen af kurset.
Har du et håndværk, du gerne vil give videre?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Send os en kort præsentation af dig selv, din erfaring og det håndværk, du kunne tænke dig at undervise i.
Du behøver ikke have et færdigt kursuskoncept. Vi hjælper gerne med at udvikle ideen og finde en god ramme om undervisningen.
Du er også meget velkommen til at ringe, hvis du blot har lyst til en uforpligtende snak om mulighederne.
Kontakt:
Nordsjællands Aftenskole
E-mail: kontakt@nsas.dk
Telefon: 20 85 66 55
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nordsjællands Aftenskole – gamle håndværk, levende traditioner og nye fællesskaber.

🈯 翻译这份 JD · 红灯 0 / 黄灯 0 / 绿灯 0点开 ▾
没扫到常见信号词。这份 JD 直白得不常见——面试里照常确认节奏、汇报线和薪酬范围就好。
没扫到常见信号词——这份 JD 直白得不常见。照常确认节奏、汇报线和薪酬范围。
词典只标"常见信号",不对公司下结论——红灯 = 面试里该当面确认的问题。想自己翻别的 JD:JD 翻译器 →
🏢

公司 · Company

Foreningen Nordsjællands Aftenskole

—

Mågevej 4, 2970 Hørsholm来源:公开招聘平台

⚑ 岗位信息收录自公开招聘页(公开招聘平台),以雇主官网为准